Grundlæggende lederuddannelse

Uddannelsen er målrettet dig, der ønsker en fleksibel og praksisnær lederuddannelse, som giver dig en solid start som leder. Det gælder både hvis du arbejder i det offentlige og i det private erhvervsliv.
Du får de værktøjer, som er nødvendige for at du kan forstå den daglige ledelse af anlægsopgaver og håndtering af personale. Målet er at opbygge dine faglige og personlige kompetencer inden for ledelse. Derfor er uddannelsen en god investering for såvel din arbejdsplads og dig selv.
Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus.
Info om fag

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsgartnere der har eller søger beskæftigelse inden for anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Deltagerne kan afgive strakstilbud på mindre anlægsgartneropgaver til kunder, hvor deltageren er i gang med at udføre anlægsgartneropgaver. Deltageren kan beskrive de anlægsgartnerelementer, der indgår i strakstilbuddet, samt angive eventuelle risikoelementer og kan opstille et enkelt tilbud til kunden, med de særlige forbehold og elementer, der relaterer sig til anlægsgartnerfaget.

Fagnummer: 47335 Beregning af strakstilbud Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 642,00 Uden for målgruppe: DKK 2.278,55

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse.

Beskrivelse: Deltageren kan igennem forandrings- og udviklingsprocesser gennemføre organisatoriske og teknologiske forandringer, som fx digital og bæredygtig omstilling.
Deltageren er bevidst om faktorer, der kan påvirke medarbejderens motivation, trivsel, effektivitet og kompetenceudvikling i forandringsprocesser.
Deltageren er bevidst om sin egen ledelsesrolle i forandrings- og udviklingsprocesser samt initiativer, der fremmer det gode arbejdsmiljø i forbindelse med forandringsledelse.

Fagnummer: 49734 Forandringsledelse Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 642,00 Uden for målgruppe: DKK 1.925,45

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse.

Beskrivelse: Deltageren er bevidst om kommunikationens vigtige betydning i lederens rolle.

Deltageren er bevidst om de elementer, der har indflydelse på kommunikationens processer i analoge såvel som digitale rum.

Deltageren kan aktivt formidle sit budskab og anvende forskellige kommunikationsformer og -kanaler og herved opnå en konstruktiv kommunikation med medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere.

Fagnummer: 49729 Kommunikation som ledelsesværktøj Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 428,00 Uden for målgruppe: DKK 1.370,30

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsgartnere der har eller søger beskæftigelse i anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Deltageren kan udføre kvalitetssikring af grønne anlæg efter gældende normer, samt foretage modtager og proceskontrol af grønne anlæg, bestående af varierende elementer, herunder græs, belægninger og bede.

Deltageren kan udføre visuelt kontrol af elementerne i anlægget, samt fortage praktisk kontrol, herunder måling af evt. afvigelser fra normen.

Fagnummer: 42866 Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.070,00 Uden for målgruppe: DKK 3.624,25

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med ledelse.

Beskrivelse: Deltageren udvikler sit kendskab til egen ledelsesstil i såvel tilstedeværende ledelse som fjernledelse (fx ved hjælp af virtuelle værktøjer).

Deltageren er bevidst om egen adfærd og holdninger, og udvikler sin ledelsesrolle/adfærd i forhold til at kunne agere hensigtsmæssigt i samarbejdssituationer på alle niveauer i organisationen.

Deltageren er bevidst om sin rolle som kulturskaber og kulturbærer i forhold til egne medarbejdere, lederkolleger og virksomhedens øvrige ledelse.

Deltageren kan skabe rum til ledelse ved øget bevidsthed om sit ledelsesrum ved fx at skabe overblik, prioritere og delegere opgaver og lede op ad, ned ad og til siden.

Fagnummer: 49728 Ledelse og det personlige lederskab Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 642,00 Uden for målgruppe: DKK 1.925,45

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse.

Beskrivelse: Deltageren kan gennem sit kendskab til teorier om konflikter, deres udvikling og parternes reaktioner forebygge og håndtere konflikter.
Deltageren kan afdække relevante kerneproblemstillinger i en konflikt.
Deltageren får kendskab til teorier, således at deltageren efterfølgende kan gennemføre udfordrende samtaler med muligt konfliktpotentiale.

Fagnummer: 49732 Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 428,00 Uden for målgruppe: DKK 1.370,30

Målgruppe: Kursset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse.

Beskrivelse: Deltageren kan planlægge, afholde og lede forskellige typer af møder, både face-to-face og virtuelle møder med fokus på at skabe værdi for virksomheden og mening for deltagerne.
Deltageren kan fastlægge klare mål for mødet og udarbejde en veltilrettelagt plan for mødet og herved sikre, at hele mødeprocessen og resultatet er værdiskabende for alle involverede parter.

Fagnummer: 49730 Mødeledelse Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 214,00 Uden for målgruppe: DKK 815,15

Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke faglærte og faglærte, som arbejder i virksomheder, der anvender teams.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om, hvilke forhold der får teamet til at fungere optimalt.
Redskaber til at forbedre samarbejdet gennem teambuilding og til at udvikle teamet i fællesskab, fx samarbejdsøvelser, rolleprofiler, organisering i teamet, feedback og kommunikation samt opstilling af mål for teamet.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Medvirke til at forbedre det interne samarbejde i teams.
Medvirke til at samarbejdet sigter i mod teamets mål og resultater.

Fagnummer: 49376 Samarbejde i teams Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 428,00 Uden for målgruppe: DKK 1.597,60

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med anvendelse af situationsbestemt ledelse skabe trivsel og motivation og samtidig fremme effektiviteten og produktiviteten.
Deltageren kan anvende relevante ledelsesværktøjer i forbindelse med situationsbestemt ledelse, således den enkelte medarbejder udvikler sine kompetencer og opgave ansvar.
Deltageren kan delegere ansvar, beslutninger og opgaver i forhold til den enkelte medarbejders og teamets kompetencer.

Fagnummer: 49733 Situationsbestemt ledelse Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 428,00 Uden for målgruppe: DKK 1.370,30

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsgartnere der har eller søger beskæftigelse i anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Deltagerne sættes i stand til at indgå i arbejdet med fastlæggelse af tilstands og udførelseskrav for vedligeholdelse af grønne områder og befæstede arealer, samt er i stand til at udføre arbejdet ud fra varierende udformninger af tilstands- og udførelseskrav.

Fagnummer: 40834 Tilstands og udførelseskrav, grønne områder mm. Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 214,00 Uden for målgruppe: DKK 932,85