Skovlandbrug
Kurset Skovlandbrug er til dig, der ønsker at plante frugt, bær og nødder i landbruget med henblik på at øge hensynet til biodiversitet og miljø, reducere dit klimaaftryk og booste gårdens økonomi ved brug af polykulturer. Du vil komme igennem et forløb, hvor du lærer at designe dit eget skovlandbrug på baggrund af dine egne ønsker til gårdens udvikling, jordtyper, lokalitet og klima, samt du vil få kompetencer til etablering og pasning af træerne. Alt i alt ser vi på de faktorer, der har indflydelse på en succesfuld etablering og pasning af et skovlandbrug.
Kurset afholdes fra onsdag den 7. oktober til fredag den 9. oktober. Der er mulighed for at bo på skolen, hvis du har mere end 60 km. hver vej.
Kursusindhold:
1. Hvad er skovlandbrug
2. Skovlandbrug som løsning - grønne sociale og økonomiske effekter
3. Etablering og planlægningsstrategi
4. Træer og buske (nødder, bær og frugt) til produktion
5. Husdyr og afgrøder
6. Etablering, drift og vedligehold
7. Regler og tilskud
8. Økonomi og afsætning
9. Design af skovlandbrug
Kurset er et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og undervisningen varetages af undervisere fra begge steder.
Målgruppe: Kurset er for landmænd og tilsvarende jordbrugere, som ønsker at etablere skovlandbrug.
Beskrivelse:
Deltageren kan anvende grundlæggende viden og kompetencer inden for design, etablering og
drift af skovlandbrug med henblik på optimering af grønne effekter såvel som økosystemtjenester og økonomisk output.
Deltageren kan I sit efterfølgende arbejde:
Analysere gårdens behov ift. grønne effekter, økosystemtjenester og fysiske output
Foretage en kvalificeret artsvalgssammensætning
Skabe et skovlandbrugsdesign, der lever op til behovene
Etablere og pleje et skovlandbrugssystem
Planlægge management og høst
Foretage kvalificerede beslutninger vedr. eventuel afsætning af skovlandbrugsprodukter